Alle nyheder > 26. jun 2025

Intellis udvider ejerkredsen og styrker bestyrelsen

Iværksætter og erhvervsmand Mads Peter Veiby er indtrådt i ejerkredsen og bestyrelsen. 

Hos Intellis har vi set en markant interesse og positive tilbagemeldinger fra vores første private kunder, som allerede er i fuld gang med at teste Intellis’ Contract Lifecycle Management-platform. Det bekræfter os i, at der er et stort, uforløst potentiale og en kæmpe værdi i at lancere løsningen bredere på det private marked i Norden. Især vores kommende nye bæredygtighedsmodul er blevet et stærkt og vigtigt værktøj for virksomheder, som ønsker at opnå og dokumentere deres ambitiøse bæredygtighedsmål.

Derfor er vi rigtig glade for at byde Mads Peter Veiby velkommen som ny medejer og medlem af vores bestyrelse. Mads har erfaring fra en række IT-virksomheder, herunder teleselskabet M1 og CEGO. Derudover har Mads Veiby en del bestyrelseserfaring, hvor han har siddet i bestyrelsen for såvel børsnoterede som unoterede selskaber samt velgørende foreninger. Ejerkredsen består nu af Stig Larsen (founder), Kevin Magnussen, Lars Sneftrup Pedersen (Admin By Request) og Mads Peter Veiby.

Øverst til venstre: Stig Larsen, CEO og medstifter. Øverst til højre: Kevin Magnussen, Bestyrelsesmedlem. Nederst til venstre: Mads Peter Veiby, Bestyrelsesmedlem. Nederst til højre: Lars Sneftrup Pedersen, Bestyrelsesformand

”Jeg glæder mig utroligt meget til at blive en aktiv del af Intellis’ næste kapitel. Det er en spændende virksomhed med masser af potentiale. Mit fokus vil være at hjælpe med at åbne de rette døre i det private erhvervsliv, så vi kan accelerere væksten og skabe endnu stærkere resultater,” siger Mads Peter Veiby.

”Vi er ved at tage et vigtigt skridt ind på det private marked, og det kræver, at vi har de rette folk ved bordet. Mads’ erfaring som iværksætter og hans store netværk bliver afgørende for, at vi kan skabe nye muligheder og vækst på det private marked i Norden”, udtaler CEO og medstifter Stig Larsen.

Med Mads ombord består Intellis’ bestyrelse nu af Lars Sneftrup Pedersen, Stig Larsen, Kevin Magnussen, Christian Thomsen og Mads Peter Veiby.

”Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Mads. Jeg føler mig overbevist om, at vi har det rette team til at udvikle virksomheden og skabe en solid og sund vækst,” afslutter selskabets bestyrelsesformand Lars Sneftrup Pedersen.