Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune skal de næste mange år benytte Intellis A/S e-Procurement løsning.
“Den primære årsag til at vi valgte Intellis er, at systemet i høj grad understøtter vores arbejde med kontraktstyring med det indbyggede segmenteringsværktøj, som vi kan tilpasse vores egen model. Systemet er gennemtænkt og lavet med en forståelse for vores behov. Vi forventer, at Intellis vil systemunderstøtte vores udvikling af indkøb i kommunen, således de decentrale brugere skal bruge mindst mulig tid på indkøb og således vi får styret vores kontrakter mest optimalt. Samtidig forventer vi, at Intellis følger den teknologiske udvikling, således vi vil kunne gøre brug af denne i vores arbejde”.
Kamilla Stark Lønsmann, Indkøbschef Rudersdal Kommune
Søren Iversen, Partner i Intellis udtaler: “Vi er utrolig stolte over at kunderne har tiltro til vores spritnye løsning, også selvom det ikke er nogen hemmelighed at løsningen har visse børnesygdomme som vi i øjeblikket kæmper med at rette. Intellis DNA er at holde det vi lover, og derfor skal vi nok sørge for at vores kunder får armene helt i vejret.”
Ishøj Kommune
Ishøj Kommune afsluttede i maj deres implementering i Tellis, da projektleder Anna og Indkøbskonsulent Søren Roslef satte det sidste flueben ud for deres implementeringsforløb af Tellis.
Et forløb der, grundet indkøbsafdelingens størrelse, har varet lidt længere end gennemsnittet, men det har ikke påvirket oplevelsen. Tværtimod beskriver begge parter implementeringen som succesfuld og rigtig god. Den har været præget af grundighed, konstruktiv sparring og et godt samarbejde mellem Anna og Søren.
”Det var interessant at se, hvordan en implementering stadig kan forløbe succesfuldt i mindre afdelinger, så længe man har et stærkt samarbejde, løbende dialog og et indledende møde, der afklarer forventningerne til hinanden. Søren har virkelig knoklet for det her”
Anna, projektleder i Intellis
Implementeringen i Ishøj viser netop, at alle – uanset størrelsen på afdelingen – kan implementeres i Tellis. Det handler om at tilpasse og skalere implementeringen efter det behov og de ressourcer, der er stillet til rådighed i kommunen.
Marie Andersen, CPO i Intellis”En af vores vigtigste opgaver er at behovsafdække og forventningsafstemme med kunderne inden implementeringen går i gang. På den måde sikrer vi, at implementeringen bliver skræddersyet til den enkelte kundes behov”
Ishøj Kommune arbejder intensivt på at få etableret e-handel i kommunen. Overgangen til at e-handle kræver både et skift i arbejdsgange og -kulturen, men det kræver i den grad også et system, brugerne nemt kan tage til sig og kan se værdien i.
Tellis fik ros med på vejen for dets funktionalitet og intuitive design. Særligt indkøbsmodulet fik meget ros på vejen af både indkøbsafdelingen og deres slutbrugere. De var især glade for favoritterne – både kurve og lister, og det at de kan deles på tværs af organisationen.
Billund Kommune
Efter et stærkt felt af bydere, er vi utrolig stolte over at Billund Kommune valgte at indgå en 4-årig aftale med købet af Tellis e-procuremnt platformen.
Billund Kommune har valgt Tellis som nyt E-handels & Kontraktstyringssystem, fordi systemet indeholder både den funktionalitet vi har brug for samt det visuelle udtryk vi ønsker af et indkøbssystem”,
Indkøbschef Jacob Saxeskov
Billund Kommune mener, at Tellis lever op til deres forventninger til et moderne og effektivt værktøj, der kan hjælpe med at styrke deres digitale indkøb, få bedre styr på deres kontrakter og dermed øge compliance.
Vi har fået et godt indtryk af organisationen bag og ser frem til samarbejdet.
Indkøbschef Jacob Saxeskov
Odense Kommune
Nye og forbedrede e-løsninger kan understøtte en rejse mod en endnu mere digital og bæredygtig fremtid. Det får Odense Kommune i Tellis-løsningen.
Da Odense Kommune annoncerede et udbud om, at de ønskede en løsning, hvor mange aspekter af deres arbejdsgange skulle automatiseres, var det en oplagt mulighed for Intellis at vise, hvad netop vores e-Procurement løsning kan indeholde af forskellige moduler.
Tellis-løsningen som Odense Kommune får leveret, indeholder både kontraktstyring, bæredygtighedsmodul, katalogstyring, dialogmodul, e-handel samt fuld integration til deres ERP-system.
“Vi har ønsket at vise kommunerne, hvordan vores Tellis-løsning er den bedste og mest revolutionerede løsning, der netop kan understøtte og automatisere forskellige arbejdsgange. Derfor er det utrolig dejligt, at vi har vundet Odense Kommune, hvor deres behov netop bliver indfriet med Tellis,”
Marie Østergaard Andersen, CPO hos Intellis
Det har igennem hele udbudsprocessen været vigtigt for Odense Kommune, at det var en løsning, der var professionel i forhold til kontraktstyring. Men i særdeleshed også en løsning, der kan fremme deres bæredygtige indkøb. Derudover har brugervenlighed været et afgørende element i udbuddet. Alle de ønsker kan Tellis leve op til, fordi den er bygget på den nyeste teknologi, vi har mange års erfaring med brugervenlighed, og dertil har teamet bag Intellis et stort fokus på løbende udvikling, innovation samt brugerinddragelse.
“Vi er altid glade for, at der kommer nye medlemmer til Intellis-familien. Derfor er vi også stolte over, at Odense valgte os. Vi tror på, at vi kan få et rigtig godt samarbejde i forhold til en løbende udvikling af Tellis,”
Stig Larsen, COO hos Intellis
Resultater
- Forbedret system til kontraktstyring
- Nyt bæredygtighedsmodul til at understøtte udviklingen
- Øget automatisering af katalogarbejdet
- Nyt og forbedret dialogmodul
- Brugervenligt indkøbssystem
- Fuld integration til ERP-system
Glostrup Kommune
Vi er stolte over, at Glostrup Kommune har valgt Tellis som deres nye e-handelsplatform. Glostrup Kommune har valgt Tellis, fordi systemet leverer både den funktionalitet og brugervenlighed, de har behov for i deres indkøbsprocesser
“Tellis har vist sig at være et yderst brugervenligt system, som er nemt at integrere i vores brugeres daglige arbejdsgange. Vi ser frem til at bruge systemet til at optimere vores indkøb og styrke vores processer”
Glostrup Kommunes indkøbsteam.
Glostrup Kommune oplever, at Tellis opfylder deres krav til et moderne og effektivt indkøbsværktøj, der bidrager til at skabe bedre overblik og øge compliance. Den intuitive platform gør det muligt for kommunen at håndtere indkøb på en effektiv måde uden behov for omfattende oplæring af medarbejdere.
Hos Intellis glæder vi os til det fremtidige samarbejde med Glostrup Kommune og til at fortsætte med at udvikle løsninger, der skaber værdi for deres indkøbsarbejde.
Vejen Kommune
Intellis lancerede en helt ny platform for e-handel og kontraktstyring, som giver kunden et fuldt digitalt flow
Som de første i Danmark indgik Vejen Kommune kontrakt med Intellis om den nye platform Tellis. Det betyder fuldt digitalt flow, når deres mange brugere dagligt benytter løsningen til indkøb, kontering, varemodtagelse og betaling.
“Høj performance er en fornøjelse. Men i bund og grund handler det mere om brugertilfredshed, overblik og intuitive processer og flow i løsningen. Det har vi i dag, og det kommer vi til at toppe med Tellis i 2023.”
Martin Larsen, Teamkoordinator
Stig Larsen, COO i Intellis fortsætter: Alle medarbejdere i Intellis er simpelthen så stolte over, at Vejen Kommune – Danmarks mest erhvervsvenlige kommune, blev så begejstret for vores spritnye løsning, som desuden er udviklet helt fra bunden med den allerseneste teknologi, at de nu som den første kommune i Danmark, indgår kontrakt på vores platform Tellis.
Resultater
- Bedre overblik over kontrakter og processer
- Segmenteringsmodel giver mulighed for at skabe målrettede indsatser der hvor det giver mening
- Bæredygtigheden på forskellige områder kan måles
- Dialogmodul sørger for at brugerne motiveres til at kommunikere mere centralt og dermed understøtte et bedre flow
Fredensborg Kommune
Et fælles samarbejde imellem Fredensborg Kommune og Intellis, baner vejen for at kontraktstyring bliver endnu mere automatiseret og sætter dermed strøm til Fredensborg Kommunes tanker.
At få Fredensborg Kommune med ombord er noget helt særligt for Intellis A/S. Vi har en mangeårig historik med Fredensborg og er derfor utrolig stolte over, at de vælger vores løsning Tellis. Vi glæder os ekstremt meget til at fortsætte det gode samarbejde, som vi har haft i vores tidligere virksomhed. Vi kalder det nye samarbejde Fredensborg Kommune 2.0.
Chefindkøber, Jennifer Brethvad udtaler: I Fredensborg Kommune glæder vi os meget til at tage det nye system, Tellis, fra Intellis A/S i brug. Særligt ønsker vi en løsning, som understøtter Fredensborg Kommunes kontraktstyringskoncept og segmenteringsmodel. Det er vi nu sikre på at få, da Intellis har udviklet en løsning, som tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes koncept.
Jennifer fortsætter: Vi kender personerne bag Intellis A/S og er slet ikke tvivl om, at løsningen de leverer, er svaret på det, som Fredensborg Kommune drømmer om at sætte strøm til. Vi er heller ikke i tvivl om, at kommunens mange indkøbere vil få gavn af en væsentligt forbedret e-handels platform, som vi hører både indeholder robotter, helt nye søgefunktioner og andre muligheder for en mere effektiviseret proces.
Resultater
- Segmenteringen er en central rolle i kontraktstyringskonceptet
- Manuelle arbejdsgange sættes i system og gøres fuldt elektroniske
- Problemfri adgang til og deling af kontrakter – gemt sikkert
Varde Kommune
Igennem mange år har personerne bag Intellis haft ansvar for at udvikle og vedligeholde e-handelsløsninger
Tellis er løsningen til alle brugere i Varde Kommune, fordi den understøtter den elektroniske proces, som er hverdag for kommunens ansatte. Det er en udfordring at have en nem og enkel applikation til e-handel, og som samtidig understøtter hele processen fra varekøb til betaling af faktura.
“Vi er glade for, at de er på banen igen, og vi har tillid til, at de kan, fordi det har vi set før. De har været rigtig fleksible i forhold til, at vi kan få opfyldt de ønsker vi har, og været lyttende omkring det,”
Lisbeth Kohls Jensen, Chef for Indkøb, Forsikring & Regnskab
Løsningen understøtter fuldt ud den elektroniske proces, både i forhold til styring af kommunens kontrakter, men i endnu højere grad at brugerne skal købe varer til den rigtige pris og den rigtige kvalitet.
Resultater
- Mere enkel tilgang til e-handel
- Bedre styring af kontrakter på tværs af afdelinger
- Brugeradgang styres centralt
- Stort fokus på løbende udvikling og innovation
Høje-Taastrup Kommune
At udvikle en løsning som lever op til kundens ønsker, har været en spændende rejse. Hemmeligheden er, at den rejse aldrig stopper.
Høje-Taastrup kommune har en ekstrem høj ambition til e-handel. De vil have minimeret antallet af fysiske køb i butikker, de vil have minimeret antallet af faktureringer, men i stedet skal brugerne ind og handle elektronisk. Derfor ønskede de et e-handelssystem, der virker.
“Det, at der er indbygget risikovurderinger i kontrakterne og bæredygtighed – det er meget vigtigt, at vi kan se hvad for nogle kontrakter, der lever op til hvilke verdensmål. Det er noget af det, der har tændt os i forhold til Intellis kontraktstyringssystem.”
Lars Dyreborg-Gunslev, Indkøbschef
Fordi Intellis har en anden tilgang til udvikling, er der større sandsynlighed for, at man kan opnå en mere dynamisk udveksling af data mellem den offentlige organisations analysesystem og kontraktstyring, e-handel og økonomisystem. På denne måde bindes tingene sammen, og der opstår et bedre flow af data imellem.
Jan Hansen, Udbudskonsulent udtaler: Intellis er meget fremme i skoene i forhold til udvikling af e-handel. De har meget fokus på, at det skal være en god oplevelse at anvende deres system, men også at være i kontakt med virksomheden bag løsningen, og det må jeg sige, at det har de til fulde levet op til igennem årene. Intellis har nogle langt mere progressive tanker om udvikling af løsninger. Det vi har set, som ligger i løsningen Tellis, i forhold til kontraktstyring, er fantastisk godt og kan sige, at der går vi lige et par trin op ad stigen, i forhold til at få gjort kontrakterne levende og få dem ud til brugerne, men også, at vi som kommune får bedre mulighed for at få automatiseret al opfølgning på mange flere dele af, hvad en sådan kontrakt indeholder.
Resultater
- Anden tilgang til udvikling giver bedre dataflow
- Brugervenligheden øges og det påvirker bundlinjen i organisationen
- Bæredygtigheden på forskellige områder indarbejdes i kontraktstyringen
Ringkøbing-Skjern
Et samarbejde bygger på tillid. En god løsning bygger på moderne teknologi. Begge dele understøttes i Tellis e-Procurement platformen
Moderne teknologi er afgørende for at få en organisation digitalt omstillingsparat. Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker en ny generationsløsning. Jane Eichenwald Henriksen, Økonomichef udtaler: “Vi har brug for at brugerne ude i den anden ende kan købe de rigtige ting på en let måde, som er let tilgængelig. Der synes jeg bare, at Tellis slog kegler.
“Når jeg ved, at Søren Iversen og Stig Larsen fra Intellis har haft med vores tidligere løsning at gøre, har det været enormt værdifuldt, og gjort at jeg har haft tillid til det på trods af, at det var nyt.”
Jane Eichenwald Henriksen, Økonomichef
Jane fortsætter: “Nu får vi mulighed for at komme ud og vise et nyt generationssystem. Noget der er mere moderne end det vi kommer fra, og vi får mulighed for at introducere alle brugerne til, hvordan de kan købe ind og søge på den smarte måde, sådan at det ikke skal være det, der er forhindringen i forhold til at e-handle.”
Britta Nørgaard, Udbudskonsulent: Gode mennesker, glade mennesker, god til dialog og kundevenlige. Der er ikke langt fra idé til udførelse. Det er gået meget smidigt og nemt. Herovre kalder vi det stanniol, og i København kalder man det alufolie. Men det er der ikke særlig mange af vores brugere, der vidste. Her kan søgemaskinen alligevel hjælpe brugeren med at finde varen. Vi skal være mere bæredygtige og miljøbevidste, og det kan vi meget nemmere finde i Tellis.
Resultater
- Mere tillid til indkøbsløsningen
- Bæredygtighed kan understøttes på et andet niveau
- Moderne platform skaber nye muligheder med at finde varen