De store samfundsudfordringer løses i samarbejdet mellem det offentlige og private
Onsdag den 6. september afholdte vi vores første brugerkonference for alle kunder, samarbejdspartnere og interessenter. En dag, der var fyldt med spændende oplæg, sjove og underholdende indslag, erfaringsudveksling og videndeling med fokus på AI, kontraktstyring, bæredygtig E-handel, digitalisering, samt offentlig/privat samarbejde.
Vi har nedenfor samlet nogle af de gode pointer og erfaringer, som blev delt i dagens løb.
”Ifølge The American Lawyer tog det en advokat gennemsnitligt 92 minutter at gennemgå en kontrakt, hvor AI gjorde det på 26 sekunder. Advokaten identificerede 85% af kontraktens risici, mens AI scorede 94%,” sådan lød det blandt andet fra Head of Tranformation i Devoteam Pernille Stege Geil.
Pernille Stege Geil arbejder for at modne og optimere organisationer med afsæt i Contract Management, som kan sikre compliance og en sund bundlinje. Devoteam udfordrer hele tiden grænserne og skaber innovation inden for kontraktstyring.
”AI kan bruges som et værktøj – en assistent, der effektivt kan understøtte dig i dit juridiske arbejde. Vidste du f.eks., at Goldman Sachs vurderer, at 44% af det juridiske arbejdsfelt inden for kontraktstyring kan automatiseres.”
3 take aways fra Pernille:
- Anvendelse af AI kræver ledelsesfokus og ansvar
- Med AI kan man ud fra et givent kendt variabel forudsige en ukendt variabel
- AI bidrager til bedre håndtering af kontrakten
Fredensborg Kommune holdte oplæg om strategisk kontraktstyring og udbud, som kommunen arbejder med. Jennifer Brethvad og Mette Vinther Korsgaard fra Fredensborg Kommune fortalte, hvordan kontraktstyring giver dem en tværgående, forretningsunderstøttende disciplin, som sikrer værdiskabelse, som gør, at de aktivt kan styre og segmentere leverandørrelationerne ensartet og effektivt. På den måde prioriteres der ressourcer til kontrakter, som skaber mest mulig værdi for kommunen.
3 take aways fra Fredensborg Kommune:
- Udbud, der sikrer værdiskabende tilbud og langtidsholdbare og bæredygtige kontrakter
- Kontraktstyring, som sikrer maksimal værdi af de indgåede kontrakter
- Inspirere og udfordre fagområderne til at skabe de bedst mulige løsninger
Bæredygtighed fylder en hel del hos kommunernes og deres indkøbsafdelinger, derfor havde vi også inviteret Thomas Schultz, CEO og Co-founder hos Konsido med op på scenen. Thomas arbejder nemlig til dagligt med indkøbsadfærd, mønstre, og hvordan kommunerne målrettet kan arbejde med det for at spare ressourcer.
2 take aways fra Konsido:
- Kontraktstyring, som sikrer maksimal værdi af de indgåede kontrakter
- Aftaleudnyttelse i højere grad med integrationen til Tellis
Rikke Hougaard Zeberg er til dagligt Direktør for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, så hun kom forbi for at give politisk insight ift. digitalisering og den grønne omstilling, hvor offentlige og privat organisationer samarbejder.
Det kræver, at vi etablerer de rigtige systemer, procedurer og kompetencer i vores myndigheder og virksomheder for at beskytte os mod cyberkriminalitet – som er den mest nutidige trussel.
4 take aways fra Rikke:
- Ny teknologi og data er afgørende for den digitale transformation og den grønne omstilling
- Danmark er med helt fremme, men mister momentum
- Vi skal blive ved med at satse strategisk på digitalisering og udbygge den digitale infrastruktur
- De store samfundsudfordringer løses i samarbejde – offentligt/privat
Tak til alle oplægsholderne både fra Devoteam, Konsido, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, SKI, Fredensborg Kommune, Varde Kommune, Odense Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejen Kommune, Kevin Magnussen, samt Maria Sloth fra GAIA Akademi og museum.
Tak for i år til alle, der deltog! Vi ses i 2024 til vores næste brugerkonference!