Alle nyheder > 26. mar 2024

Velkommen til Glostrup Kommune

I sidste uge kunne vi i fællesskab med indkøbsteamet markere afslutningen på Glostrup Kommunes implementering i Tellis. Velkommen til!

Til det afsluttende møde havde Intellis projektleder, Anna Rodriguez følgeskab af Karoline Boysen, der er kommunikationsansvarlig for Intellis. Formålet med Karolines deltagelse var, at vi ønsker en konstruktiv, løbende feedback omkring vores kommunikation med vores kunder.

Udover en god og konstruktiv dialog om implementeringsprocessen, så fik Anna, Karoline og Glostrup Kommunes indkøbsteam, der blandt andet bestod af Malene Ibsen, Charlotte Wilson og Karina Lykkegaard, også en god dialog omkring Tellis som system og dets fremtidige funktioner.

”Som projektleder på implementeringen føler jeg, vi har fået noget konstruktivt feedback med på vejen af Glostrup, som også styrker min faglighed og dermed mit fremtidige arbejde. Det giver god inspiration til, hvordan processen også kan være fremadrettet” fortæller Anna Rodriguez.

Da den formelle del af afslutningsmødet var veloverstået, havde vi en god snak om ønsker og behov for den kommunikation, der er mellem Intellis og vores kunder. Karoline Boysen repræsenterede vores kommunikationsafdeling med henblik på at få en idé om, hvordan vores kunder ønsker at kommunikationen fortsat skal være fremadrettet – samt hvordan Implementerings- og Kommunikationsafdelingen i fremtiden kan have et endnu stærkere samarbejde end tidligere.

”Vi har et stort ønske om, at vores kommunikation skaber værdi hos kunderne. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi ser og lytter til de behov, som kunderne har i deres hverdag. Hvis vi kan bidrage med kommunikation, der guider og styrker effektiviteten ude hos kunderne, så synes jeg, vi er godt på vej” uddyber Karoline Boysen.

Samtaler som den, Anna og Karoline havde med indkøbsteamet i Glostrup, er bidrager med inspiration og uvurderlig viden, som vi – som virksomhed – kan tage med os.

Intellis’ fornemmeste opgave er at sikre, at vores kunder føler sig klædt på til at bruge Tellis – men i særdeleshed også, at de føler, at deres idéer og input skaber værdi. For det gør de! Tellis er noget vi skaber sammen. Kundernes idéer og input er ubeskriveligt vigtige for os på tværs af afdelingerne.

Endnu engang velkommen til Glostrup Kommune – og tak for godt samarbejde under jeres implementering.